NyBorgernes Danehofdans 2018

Kom og dans med til Danehofmarkedet !

 

Lørdag d. 7. juli danser vi

Kl. 12.30   Krydset ml. Turneringsplads og bibliotek

Kl. 14.30 Krydset Nørregade-Korsgade ved Danske bank

Kl. 16  Foran Borgmestergården / Museet

 

Søndag d. 8. juli danser vi

Kl. 11.30  Foran Borgmestergården / Museet

Kl. 13   Krydset Nørregade-Korsgade ved Danske bank

Kl. 14.30  Ved Kirken

Nedenfor har du teksten til  Nyborgs nye middelalderinspirerede dans som blev uropført til det store Danehofmarked 2016 og danset 6 gange i løbet af markedsweekenden. Ligeledes 6 gange i 2017. Klik her for at se enkel instruktionsvideo, så du kan lære de enkle trin og være klar til denne sommers stemningsfulde cirkeldans på torve og pladser. Selve musikken kan du finde på www.soundcloud.com/kirsia 

NyBorgernes Dans  

Vi er det friske nu, som Nyborg hun ånder igennem

Årtusinder af liv, og lytter du hører du stemmen

fra slottets eventyr de stolte dronninger og konger

med bankende hjerter som om det var i går

 

Og ser du dig omkring, så ser du den samme ramme

i let forandret dragt, men spørgsmålet det er det samme:

hvor har du dit brændpunkt nu – din nerve og din ild ?

Hvad gi’r du dit liv din tid, hvad gør dig varm og vild ?

 

For Nyborg er en blomst, med strålende saftige blade

En frugt af dig og mig, vor skaberkraft omsorg og glæde

Jo mere vi gør og tør og gi’r med liv og sjæl,

des større bli’r vort eventyr – vi vælger det selv…

 

 

 

 

 

 

 

For slotte pomp og pragt var fortidens ydre symboler

på overflod og magt – men selvom vi kun går i kjoler

og skjorter af nælde og bor i nummer 5

er hjertets rigdom lige stor – tag blot og vis den frem !

 

Århundreder kan fly, som var det en stund på sekunder

vor by er evigt ny, velsignelsen holder den munter;

fra hovedstad til hjerteby – kan vi forlange mer’ ?

- et paradis hvis skønhed er i øjnene der ler:

 

Vi er det friske nu, som Nyborg hun ånder igennem

Årtusinder af liv, og lytter du hører du stemmen

fra slottets eventyr de stolte dronninger og konger

med bankende hjerter som om det var i går !

 

Tekst og melodi © Kirsia Isabella Olufsen